Betingelser

Ved leje af pølsevogne hos Pølsevogn.dk har du kun ansvaret for 2 ting – plads og strøm.

Plads til pølsevogne

Vores pølsevogne til events bliver trukket efter en bil, og afhængig af typen af pølsevogn er det et temmelig langt vogntog at komme rundt med.

Lad os derfor tale sammen, hvis der er tvivl om pladsforhold – f.eks. ved arrangementer i indre by, små gårde, eller ved private arrangementer i carport, indkørsel osv. Få oplyst målene på den pølsevogn, der er lejet til arrangementet eller find dem på siden pølsevogne.

Underlaget skal være fast, og er der særlige ønsker til placeringen af pølsevognen, vil det være en stor hjælp for os, hvis det på forhånd er oplyst. Vores pølsevogne kan komme ind alle steder, hvor en almindelig stor varevogn kan komme, og hvis det er nødvendigt at koble pølsevogne af, kan et par stærke hjælpere nemt skubbe den rundt.

I særlige tilfælde har vi hejst pølsevogne op med kran, ved servering oven på bygninger, eller ved vanskelige adgangsforhold.

Ved leje af pølsediske (link) til servering i etage-ejendomme e.l., er det afgørende med en vareelevator. Pølsediskene kan køre selv, men kan ikke transporteres på trapper.

4diske+flag

Strøm til pølsevogne

Energien er afgørende ved leje af pølsevogne. De fleste af vores pølsevogne kører på strøm, og de bruger 380/400 V.

Pølsevogne kræver mindst 16 amp og helst 32 amp. Det er de store røde, runde Europastik/ CEE-stik, Alternativt de flade 5-benede stik som typisk sidder ved husholdnings-maskiner, komfur, vaskemaskine osv.

Vi har selv masser af forlængerkabel med. Minimum 20 meter. Er det helt umuligt at få 380 V, kan vi løse det alligevel. Så tager vi en gas-vogn med (link). Den type pølsevogn kører stegeplader og pølsekar på gas, og så skal vi bare have sat strøm til lys og rister. Vi har selv en kabeltromle med og kan så klare os med ganske almindelig 220 V, hvis vi er informeret om det på forhånd.

Endelig råder vi over et par originale Københavnervogne (Link), som kan køre helt uafhængigt af strøm. Disse pølsevogne kan fragtes hvor hen, det skal være, og leverer via et stort opladeligt batteri, selv al energien. Indhent særligt tilbud.

stikb komfurstikb
32 A 16 A


Disse to forhold – plads og fornøden strøm – er altså kundens ansvar. Det skal være gennemgået og klargjort til vi ankommer, og er en betingelse for arrangementets gennemførsel.

Kontaktperson:

Ved ankomsten er det vigtigt at vi kan få fat i kontaktpersonen. Det kan hænde, at vedkommende er optaget andetsteds, eller selv er med til festen, og så måske ikke lige kan besvare sin telefon. I så tilfælde vil vi meget gerne informeres på forhånd, og bede om en alternativ kontakt, så vi hurtigt ved ankomsten kan placere vognen som ønsket.

Afbestilling:

En meget sjælden gang er det sket, at et arrangement er blevet aflyst. Vi er ikke så firkantede med det, og hvis ikke der er bestilt særlige ting hjem til arrangementet, kan det frit aflyses frem til 3 dage før. Afbestilles den lejede pølsevogn senere, vil vi altid finde en rimelig løsning, og det vil i givet fald blive en løn-kompensation for tabte timer til det bookede personale. Ikke andet, for vi vil jo gerne behandle vore kunder ordentligt, så de kommer tilbage en anden gang!