Lej en pølsevogn i København

En hotdog med det hele… Og ingen er i tvivl om, hvad der menes. Pølsevognen er nærmest blevet et folkekært nationalklenodie i Danmark, og der er nok ikke nogen, der ved deres fulde fem vil hævde, at pølsevognen ikke er kommet for at blive.

Hvis du har gæsten, kommer vi med festen
Lej en pølsevogn, og du vil opleve, at der virkelig kommer gang i din fest. Vi oplever flere og flere festværter, som vil overraske deres gæster med ”en hotter” eller en pølse med brød. Pølsevognen er populær i alle aldersgrupper og til alle typer fest. Så uanset om du skal holde Rejsegilde, jubilæum, reception, indvielse, firmafest, bryllup, konfirmation, børnefødselsdag eller vejfest, så finder vi lige præcis den vogn og mad, du ønsker. Og det kan ikke være nemmere. For når vi siger ”med det hele”, så mener vi det. Vi er leveringsdygtige i alt fra borde og pavilloner til professionelle folk, der yder den bedste service med et smil.

Lej en pølsevogn i København

Vores sortiment af lækre pølser
Når pølsevognen er så populær, er det fordi en pølse med brød og ”dyppelse” har en helt speciel smag, når den kommer fra pølsevognen. Og ikke mindst hos os, hvor vi fører de populære og velsmagende pølser fra Langelænder. Pølserne er af høj kvalitet, hvilket vil sige, at de er uden gluten, tilsætningsstoffer og kunstig farve. Ud over de traditionelle pølser kan vi også tilbyde diverse krydderpølser, gourmetpølser, økologiske pølser og halalpølser m.fl. Alle vores pølser er fremstillet af de bedste råvarer, der i høj grad lever op til vores kunders forventninger. Og det samme er det med den mad, vi tilbyder ud over pølserne. For hvis du ønsker andet end pølser til dine gæster, er vi også leveringsdygtige i alt lige fra den gammeldaws bøfsandwich med bløde løg til frikadellesandwich og grønsagstærter.

Og så alt det andet…
Vi mener, at en god pølse fortjener godt tilbehør. Vores tilbehør kommer fra de anerkendte mærker Bähncke og Gråsten, og som noget nyt leverer vi gerne hjemmelavede specialdressinger med i gourmetpakken. Kun det bedste brød er godt nok til vores pølser, og derfor er Paaskebrød vores foretrukne leverandør. Men vi kan selvfølgelig også levere økologiske og grove brødtyper. Til at slukke tørsten med har vi alt i drikkevarer, inklusive et godt krus øl fra fad – og så klassikeren Cocio. Lej en pølsevogn i København – og få den ultimative oplevelse til din fest.